Vi søger en robust Salgskoordinator til vores kontor i København, som kan træde ind i en travl og afvekslende hverdag med fuld fart på og gøre os endnu bedre. Vi arbejder systematisk og databaseret, og vi sørger for i fællesskab altid at komme i mål med at levere den bedste service til vores mange kunder. I din rolle vil du arbejde tæt sammen med vores Salgschef og du vil få ansvaret for mange forskellige typer opgaver, og du skal derfor kunne arbejde både selvstændigt og struktureret. Din hverdag hos os bliver alsidig, og du har en bred kontaktflade til leverandører, sælgere, kollegaer i indkøb og øvrige afdelinger, samt kunder. Du vil dagligt arbejde ud fra vores kontor i hjertet af København, dog med nogen rejseaktivitet, primært i Danmark, men også i Norden.

 

Om os

FSG Foods er i dag Skandinaviens største enkeltleverandør af produkter til sushimarkedet, og vi leverer alt til det asiatiske køkken lige fra fisk til ris og spisepinde. Vi har vores hovedsæde i Fredericia med kontorer både i Jylland og på Sjælland. Vi er en del af Nordward gruppen, som i dag består af fire fiskeleverandører i Sverige og Danmark som hver dag arbejder med at levere fersk fisk, skaldyr, frost, egenproducerede varer og asiatisk kolonial til kokke i hele regionen. Alle leverandørerne har en lang lokal forankring, der bygger på høj kundetilfredshed, kundskab og service. Du vil derfor blive en del af en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder, da vi er i vækst både i Danmark og i Norden.

 

Om dig

Vi forventer, at

  • du er robust, har stærke koordineringsvener og kan holde mange bolde i luften.

  • du har salgsforståelse eller erfaring med salg, kendskab til fødevarebranchen en fordel.

  • du har interesse i at lære om asiatiske fødevarer eller japansk Sushi-kultur.

  • du taler og skriver flydende engelsk og dansk.

  • du fortrolig med at tale i telefon, som bliver et af dine vigtigste redskaber.

  • du arbejder ubesværet med forskellige IT-brugerflader, Office, Google og gerne SoMe.

  • du har noget erfaring med ERP-systemer, kendskab til VISMA en klar fordel.

  • du har kørekort.

 

Vi tilbyder

  • En spændende stilling med gode udviklingsmuligheder.

  • Et stærkt salgshold i ryggen, som består af lutter gode kolleger.

  • En tæt daglig sparring med Salgschefen, som du refererer direkte til.

  • En bred kontaktflade med mennesker og spændende fødevareprodukter.
    En arbejdsplads i vækst, med blikket rettet ud mod internationale markeder.

  • En attraktiv lønpakke efter kvalifikationer med pensionsordning.

 

 

Send din ansøgning til Salgschef Lars Svensson recruit@fsgfoods.dk. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt og du er også meget velkommen til at ringe til Lars på hverdage mellem kl.12 og 13 på telefon 2618 0770 såfremt du har spørgsmål til stillingen eller til vores virksomhed.

Ansøgningsfrist: senest 31. marts 2021, men samtaler afholdes løbende og vi ansætter, når den rette kandidat er fundet. Tiltrædelse senest 1. maj, men gerne hurtigst muligt.

Salgskoordinator
til førende Sushi-leverandør
nordward mail.png

EN DEL AF NORDWARD

Nordward består idag af fire fiskeleverandører  i Sverige og Danmark som hver dag arbejder med at levere fersk fisk, skaldyr, frost, egenproducerede varer og asiatisk kolonial til kokke i hele regionen. Alla leverandørerne har en lang lokal forankring der bygger på høj kundetilfredshed, kundskab og service. Alle som en kan de forskellige virksomheder tilbyde et fuldt sortiment af tjenster og produkter. Nordward har idag fem produktionsanlæg spredt over Skandinavien, 320 ansatte og omsætter for 1,2 milliarder SEK.

asc-logo-web.png
ASC-C-01674
Gyldig til 21/5-2021
msc-logo-web.png
MSC-C-56335
Gyldig til 21/5-2021
image.png

©2017 af FSG FOODS APS | CVR 27162274